HURTIG UDREDNING – HURTIG INDSATS

TILBUD OM GRATIS SREENINGSSAMTALE

DambyHahns Forebyggelses- og Rehabiliteringscenter tilbyder gratis screeningssamtale til afdækning af problemstillinger, ressourcer, udviklingsmuligheder samt anbefaling til indsats i forhold til fastholdelse, eller helt/delvis tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Screeningen kan foregå i et af DambyHahns lokaler i Odense, Kerteminde eller Svendborg, ude på virksomheden eller i private hjem.

Tilbuddet henvender sig til både jobcentre, offentlige og private arbejdsgivere

Målgruppe

Alle der har en medarbejder eller klient, der oplever, eller er i fare for mistrivsel. Der kan både være tale om udredende, forebyggende og/eller fastholdende indsats.

 

Indhold

Ved screeningssamtalen, foregår en nærmere udredning, en afklaring af ønsker om det fremtidige og endelig af behov for eventuelle indsatser.

Samtalen varetages af en relevant fagperson – socialrådgiver, fysioterapeut, arbejdsmediciner eller psykolog, afhængig af problemstilling,

Der udfærdiges et dokument med anbefaling af eventuelle yderligere tiltag, som måtte være nødvendige for at pågældende opnår sit mål.

Som bestiller får du således en hurtigt tilbagemelding om eventuel videre relevant indsats. Forløbene kan også tilgås uden forudgående screeningssamtale.

DambyHahn vil ofte kunne tilbyde fortsættelsesforløb der matcher det anbefalede i screeningen.

Bestiller er dog ikke forpligtet til at benytte DambyHahns fortsættelsesforløb, men vil efter eget valg kunne benytte egne eller andres tilbud.

Ovenstående tilbud om screeningssamtale og efterfølgende afklaring er GRATIS frem til og med den 31. december 2016

FORTSÆTTELSESFORLØB

Herunder ses vores brede vifte af forløb, vi tilbyder. Vores personale er fagligt velkonsoliderede og er vant til at arbejde i tværfaglige teams. Derfor kan du være sikker på, at forløbene skræddersys de mennesker, der deltager, uanset baggrund eller lidelse.

Angst. Lær at meste din angst

FAKTA

Når man bliver angst, bliver man anspændt, får uro i kroppen og hjertebanken. Der er en glidende overgang mellem frygt, nervøsitet og angst.
Angst er en ubehagelig følelse af, at der er fare på færde, uden at der behøver at være det, og ofte uden at man ved hvorfor man er angst.
Frygt er derimod en følelse, man får, når man kender grunden til den og vurderer at der reelt kan ske noget farligt.
Nervøsitet er en følelse af usikkerhed, mindreværd og angst eller frygt for at man ikke kan leve op til sine egne eller andres forventninger.
Udtalt angst eller nervøsitet er sygdomme, mens frygt er en hensigtsmæssig reaktion som skal forhindre at man kommer til skade.

Hver femte – eller 22 procent af alle mennesker – får på et tidspunkt angst som er så udtalt at der er tale om en sygdom

TYPER AF ANGST

Agorafobi: Angst for at være på steder med mange mennesker, hvor man ikke kan komme væk, f.eks. i en bus, i toget eller en kø i supermarkedet.
Socialfobi: Angst for at føle sig observeret eller kritiseret, hvis man spiser sammen med andre, siger noget når man er flere sammen eller går ud med en ny kæreste.
Enkelfobi: Angst i specielle situationer, f. eks. i mørke, tordenvejr eller i lukkede rum eller ved synet af blod, edderkopper eller slanger.

Panikangst: Anfald af angst som er så uudholdelige at man forsøger at undgå situationer, hvor man tidligere har haft panikanfald.
Generaliseret angst: Konstant angst hvor man er nervøs, får hjertebanken, bliver svimmel, sveder, ryster og spænder i musklerne.
Blandet angst – depressionstilstand: Blanding af angst og depression i så høj en grad at der er tale om en sygdom, men ikke så udtalt at man har en angsttilstand eller en depression.

Hvis man får behandling for sin angst, er der gode muligheder for at man enten bliver helt rask eller får det væsentligt bedre.

PRAKTISKE OPLYSNINGER
Gruppeforløb: grupper af max. 6 personer, 2 x 2 timer ugentlig i 8 uger

Metode: Kognitiv adfærdsterapi. Terapien bygger på metoder, der er videnskabeligt afprøvet og dokumenteret.

Stresshåndtering. Mindfulness og kognitiv metode

FAKTA

Et andet og måske mere præcist ord for stress er en belastningsreaktion – vi reagerer på udfordringer, som er belastende for os.
Vi får alle forskellige grader af symptomer, når vi er stressede. Nogle får fysiske symptomer som ondt i maven eller bliver anspændte og får hovedpine, andre får mere psykiske symptomer og bliver triste. Atter andre får mere adfærdsmæssige symptomer som for eksempel søvnløshed. Pointen er, at vi hver især har vores egne stresssymptomer, som er signaler fra kroppen på, at der er noget galt og at vi bør gøre noget.

35.000 danskere er sygemeldt pga. stress – hver dag
430.000 danskere – svarende til 10 – 12 % har stort set symptomer på alvorlig stress hver dag.
250.000 – 300.000 danskere lider af alvorlig stress.
500.000 danskere føler sig udbrændte på jobbet
11/2 million ekstra fraværsdage
30.000 hospitalsindlæggelser
500.000 kontakter til egen læge
Hver femte, der bliver syg af stress, risikerer at miste sit job.

PRAKTISK

Gruppeforløb
2 x 2 timer ugentlig i 8 uger

Metode: Mindfullness og Kognitiv metode. Vi arbejder kognitivt med behandlingen af stress. Dels en her-og-nu-indsats for at reducere den akutte belastning, og dels et grundigt kig på hverdagen, dine livsvilkår og dine forventninger til dig selv, for at foretage ændringer i tanke- og handlemønstre, der forebygger nye problemer med stress og i stedet danner grundlag for en sundere hverdag fremover.

Depression. Forstå og kom ud af din depression

FAKTA

Mellem to og ti procent af alle danskere får på et tidspunkt i deres liv en depression. Og det skønnes at mellem 200.000 og 300.000 har en depression der er så alvorlig at de har brug for behandling. 
Der er dobbelt så mange kvinder som mænd der får en depression.
At være deprimeret er ikke det samme som at være ked af det. Har man en depression er man ofte trist, har ingen energi eller lyst, og man lider af dårligt selvværd. Man kan have problemer med at sove, med at koncentrere sig, og man har ofte svært ved at forestille sig at man nogensinde får det bedre.
Depressioner inddeles i lette, moderate og svære depressioner, alt efter hvor alvorlige de er.

PRAKTISK

Gruppeforløb af max 8 personer, 2 x 2 timer ugentlig i 8 uger
Metode: På det psykoterapeutiske område er kognitiv adfærdsterapi den mest effektive og veldokumenterede metode til depressionsbehandling. Behandlingen er kognitiv terapi, med i vurderingen er også behovet for medicinsk støtte, i samarbejde med praktiserende læge, afhængig af graden af depressionen.

Senhjerneskadet. Det gode liv med kognitive begrænsninger

FAKTA

Rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade er en kompleks opgave. 

Følgevirkningerne af hjerneskaden kan være af både bevægelsesmæssig, mental, sansemæssig og sproglig karakter. Der kan være stor variation i sværhedsgraden af hjerneskaden. 
Ofte befinder personer med erhvervet hjerneskade og deres pårørende sig i en sårbar situation, på grund af de mange og ofte alvorlige følger af hjerneskaden. Det understreger behovet for rammer, koordinering og sammenhæng i rehabiliteringsforløbet.

Overlevelsesanalyser viser, at der i Danmark per 1. januar 2011 levede 74.643 mennesker med diagnosticeret apopleksi og 47.670 mennesker med erhvervet hjerneskade, forårsaget af andre typer blødninger i hjernen end apopleksi, samt traumer, tumorer, infektioner, forgiftninger, iltmangel m.fl. opstået før 1994. Det faktiske antal formodes at være højere.

Formål med indsatsen:
Gennem undervisning og træning, er målet at du opnår nye mestringsstrategier og bedre selvaccept, og derigennem øger muligheden for en højere livskvalitet. Dette både i forhold til, bedre at kunne håndtere en almindelig dagligdag, samt opleve trivsel på en evt. arbejdsplads.

PRAKTISK

Metode: Hjernegymnastik, kognitiv metode, fysioedukation.
Tidsramme: forløbets varighed er min. 8 uger, med mulighed for forlængelse, ud fra en konkret vurdering, ofte i samarbejde med sagsbehandler.

Pårørende til personer med fysisk eller psykisk lidelse.

Hæld af og tank op – Hvordan passer du på dig selv, mens du passer på andre

FAKTA
Hver gang et menneske får en alvorlig sygdom, rammes også familie, venner og omgangskreds.

Vi ved, at pårørende ofte er:
• er en vigtig støtte for patienten ift. beslutninger og informationer
• yder praktisk støtte
• yder emotionel støtte
• yder en stor indsats og mange ønsker det
• er en naturlig del af en tæt relation
• patienter med et godt netværk klarer sig generelt bedre

Det kan være svært og udmattende som pårørende altid at være den der løfter, giver og støtter. At skulle være stærk altid. Erfaringer viser at det er af afgørende betydning selv at få ”tanket op læsset af”.
Det er rart at møde andre hvis situation er sammenlignelig med ens egen, og der kan ofte opstå gode og varige venskaber. Samtidigt vil du kunne opnå gode værkstøjer, igennem de tematiske oplæg der vil kunne bidrage til, at du bliver bedre til at passe på dig selv, kommunikative redskaber der hjælper dig til på en god måde at udtrykke egne behov og bekymringer, samt redskaber ift. stresshåndtering.

PRAKTISK
Gruppesamtaler efter fyraften. 1 x om ugen af 2,5 timer.
Samtalerne vil være faciliteret af kompetente fagpersoner fra DambyHahn, der tidvist vil lave relevante tematiske oplæg.

Fysisk funktionsnedsættelse. Lær at lave dit eget træningsprogram

FAKTA
Ca. 750.000 personer af den danske befolkning i alderen 16-64 år (svarende til 26 pct.) vurderer, at de har en fysisk funktionsnedsættelse og 250.000 personer (9 pct.) vurderer, at de har en psykisk funktionsnedsættelse.
Kilde: Hverdagsliv og levevilkår for mennesker med funktionsnedsættelse, SFI, 2013

En fysisk funktionsnedsættelse behøver ikke at være til hindring for et rigt arbejdsliv. Der kan laves mange justeringer, både privat og på arbejdspladsen.

Alle med fysisk funktionsnedsættelse har behov for træning og vejledning, i det mindste for at vedligeholde det niveau, der er på nuværende tidspunkt.

Forløbet indeholder undervisning i
• Hvad kan jeg?
• Hvordan vedligeholder jeg?
• Hvad er optimal træning?
• Coaching i at kunne lægge og fastholde eget træningsprogram

PRAKTISK

Holdundervisning 1 x ugentlig 2,5timer, i 4 uger.
Metode: Fysioedukation og samtale i gruppe

Smertehåndtering. Kunsten at leve et liv med smerter

FAKTA

Kroniske smerter kan komme til udtryk på mange forskellige måder samt være forårsaget af mange forskellige fysiske problemer. Generelt kan det siges, at kroniske smerter er smerter, der strækker sig over længere tid end forventet. Det kan være følelsesmæssigt anstrengende og udmattende at leve med kroniske smerter. Derudover kan det føre til langvarige psykiske men, hvis man ikke tager hånd om problemerne.

Ved at erhverve sig mere viden på området, opleves:

• Bedre søvn,
• Færre bekymringer
• Nedsat smerteoplevelse, samt
• Generelt øget og mere stabilt funktionsniveau.

PRAKTISK

Holdforløb 2 x 2 timer ugentlig, i op til 8 uger
Metoder: Fysioedukation og psykoedukation (Kognitiv Metode)
Mindfullness.
Teoretisk undervisning, øvelser og hjemmeopgaver.

Mindfulness. Lær at være til stede, der hvor du er

FAKTA

Mindfulness er en opmærksomhedstræning, der styrker evnen til at være tilstede i nuet med mulighed for at genvinde balancen.
Der trænes i, at blive mere nærværende og opmærksomt tilstede lige nu og her. Der trænes i, at stoppe op i de automatiske tankerækker, tankemønstre, domme, vurderinger osv. Der trænes i, at blive mere bevidst om “automat-pilot” styring af sindet for at blive mere ”herre i eget hus”. 
Mindfulness er et godt redskab til at håndtere stress, smerter samt angst.

Mindfulness hjælper dig med at finde:
¥ Indre ro, klarhed og tilfredshed
¥ Større livsglæde
¥ Bevidsthed om egne følelser, tankestrømme og reaktionsmønstre
¥ Større frihed
¥ Øget fokus og koncentrationsevne
¥ Forbedret evne til at håndtere vanskelige situationer

PRAKTISK

Holdforløb med løbende optag.
2 timer 1 x ugentlig
Undervisning og øvelser, samt hjemmearbejde.

Selvværdsforløb. Boost dit selvværd

Lær at sætte pris på dig selv

FAKTA
Selvværd er ikke noget, vi er født med. Det grundlægges i barndommen og svinger gennem livet. Et lavt selvværd har store konsekvenser for vores livskvalitet. Det er dog aldrig for sent at arbejde med at udvikle et solidt og sundt selvværd. Hver femte dansker har lavt selvværd og en følelse af ikke at slå til. 
Selvværd handler om den måde, vi opfatter os selv på – altså hvordan vi tænker om os selv, og de følelser, det udløser. Det er afgørende for vores psykiske trivsel, at vi føler os værdifulde.

Selvværd og selvtillid er ord, der ofte bruges i flæng. Men de betyder noget forskelligt, selvom de i høj grad spiller sammen. Hvor selvværd går på at være tilfreds med sig selv, kende sine gode sider og acceptere sine fejl og mangler, handler selvtillid om at være tilfreds med det, man gør. Selvværd skabes i det indre, og selvtillid i måden man bruger sine færdigheder på i forhold til andre mennesker. Ofte vil det dog være sådan, at mestring af noget også fører til øget selvværd.

PRAKTISK

Holdforløb a max 8. Personer.
2 x 2 timer i 4 uger
Metode: Psykoedukation, gruppesamtaler og kognitiv adfærdsterapi

Emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse (borderline og impulsiv type)

FAKTA

Hvis man har en emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse, handler man impulsivt og uoverlagt uden at tænke på konsekvenserne. 
Man er lunefuld og uforudsigelig. Man har svært ved at styre sit temperament og sin vrede, især hvis man bliver bremset i at følge sine impulser. Og man kommer let i konflikt med andre. Den findes to former for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse: Impulsiv type og borderline type. 
Hvis man har impulsiv type, har man problemer med at kontrollere sine impulser og følelser. Hvis man har borderline, har man desuden problemer med at bevare et nært forhold til andre mennesker. Forholdene bliver intense, men ustabile, og man har en tendens til splitting, dvs. at man svinger mellem meget positive og meget negative følelser for andre mennesker. 
Desuden er det almindeligt at man har en usikker identitetsfølelse, hvor man ændrer sine meninger og holdninger alt efter hvem man er sammen med.

Det skønnes at ca. to procent af danskerne har en emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse.

PRAKTISK
Gruppeforløb af max. 4 personer. Indsigt og træning af nye sociale mestringsstrategier.
2 x 2 timer ugentlig, op til 1 års forløbslængde
Løbende optag

Alkoholbehandling

FAKTA

Alkoholmisbrug er et af vor tids største samfundsproblemer. Et forsigtigt skøn er, at 140.000 mennesker er afhængige af alkohol her i landet, og over 800.000 har et storforbrug af alkohol, hvilket betyder, at de drikker over Sundhedsstyrelsens anbefaling af et maksimalt forbrug. Med den lette adgang vi har til alkohol, er det nemt at komme til at drikke for meget, og endda ende med at blive afhængig af alkohol.
Der findes ikke nogen klar grænse for, hvornår et forbrug af alkohol har ændret sig til at blive et misbrug.

PRAKTISK
Løbende optag
3 x 3 timer ugentlig i 6 uger
Metode: Minnesota og Kognitiv adfærdsterapi.

Efterbehandling 1 x 3 timer pr. uge i 20 uger.

Pårørendebehandling. 1 x 3 timer pr. uge i 6 uger.

Fysisk træning, energi og overskud, højt humør og robust helbred.

FAKTA

HVORFOR TRÆNING?

• Mere energi og overskud
Den gode energi kommer fra første træningspas, og bliver kun større, efterhånden som formen bliver bedre. En del af den nyfundne energi opstår i kølvandet af den mere positive kropsfornemmelse og det løftede humør, som er typiske konsekvenser af en aktiv livsstil.

• Højt humør
Mens du rører dig, får du koblet mentalt fra, og skaber herved et pusterum i din travle tilværelse. Det kan være særdeles vigtigt i perioder med stress. Det er dog ikke kun når travlheden overstiger ens evner, at motionen viser sit værd. Adskillige forskere peger på, at regelmæssig motion ligefrem kan værne mod depression. Det skyldes en stribe forskellige faktorer.

• Robust helbred
På helbredssiden er det især forebyggelsen af velfærdssygdomme, der er et tungtvejende argument for at flette motion ind i hverdagen. Et tydeligt eksempel på motionens store helbredsmæssige betydning er, at over 20 procent af alle blodpropper i hjertet kan tilskrives mangel på motion. I kraft af at motion gavner humøret, ser man også et sammenfald mellem øget fysisk aktivitet og dalende risiko for depressioner og vintertræthed, ligesom stresstolerancen stiger.

PRAKTISK
Vedligeholdende og/eller styrkende træning i træningscenter. Fokus på balance, koordination, kropsbevidsthed, stabilitet, styrke og kondition efter behov og ønske. Der laves individuelle træningsprogrammer.

Forløbet kører 2 x pr uge af 2 timer.

Til Jobcentre: Arbejdsmarkedsrettede gruppebaserede forløb

DambyHahn har siden 2003 haft forskellige arbejdsmarkedsrettede forløb med udgangspunkt i mulighederne i den aktuelle lovgivning og konkrete jobcentres behov.

Vi har mulighed for at skræddersy helhedsorienterede tværfaglige forløb inden for alle målgrupper under beskæftigelsesområdet.

I disse forløb er der tale om holdundervisning (psykoedukatiton, fysioedukation, træning, mindfulness) kombineret med individuelle støttende og coachende samtaler ved forskellige fagligheder.
Fokus er på ressourcer og udviklingsmuligheder ifht. bedring af aktuelle funktionsniveau og arbejdsevne, for herved hurtigst muligt at kunne komme i uddannelse eller job.

Der arbejdes med mindset, tanke- og handlemønstre med henblik på at opnå viden og nye strategier til brug i hverdagen og uddannelses- og arbejdslivet – også i forebyggende øjemed.

Vi har desuden tværfaglige forløb som har et mere afklarende formål.

Eksempler på forløb:

Fokus på ressourcer og udvikling med henblik på en tilbagevenden i job, uddannelse eller igen at stå til rådighed på arbejdsmarkedet:
• Forløb for sygemeldte
• Forløb for unge uddannelsesparate med fokus på hurtigst muligt at komme i uddannelse
• Forløb for jobparate
• Ressourceforløb
• Forløb for sygemeldte fleksjobsvisiterede
• Etablering af virksomhedspraktik med henblik på afklaring af ressourcer ift. arbejdsmarkedet.

Fokus på coaching og job:
• Forløb for ledige fleksjobsvisiterede
• Etablering og opfølgning i virksomhedspraktikker med afrapportering – alle målgrupper
• At finde og etablere ”minijobs” – alle målgrupper

Individuelle forløb og behandlinger

Sundhed og livsstil Coaching i forhold til livsstilsforandringer

  • misbrug
  • tobaksafvænning
  • vægttab
Coaching Coachind i forhold til

  • Fremtidig beskæftigelse
  • karrierevalg
  • uddannelsesvalg/rådgivning
  • personlige problemer
Psykolog Pris pr time: Kr. 995,-
Socialrådgiver Pris pr time: Kr. 785,-
Psykoterapeut Pris pr time: Kr. 785,-
Fysioterapeut Pris pr. time: Kr. 785,-
Kostvejleder Pris pr time: Kr. 785,-
Mentor Pris pr. time: Kr. 625,-
Erhvervspsykolog pris pr. time: Kr. 1200,-
Arbejdsmediciner Pris pr. time: Kr. 1500,-
Psykiater Pris pr. time: Kr 1500,-
Efterværn ved relevant fagperson Pris afhængig af fagperson