Bliv certificeret beskæftigelsesrettet coach

Igennem uddannelsen vil du opnå teoretisk viden og praktiske værktøjer, til brug i beskæftigelsesrettede samtaler. Uddannelsen vil gøre dig i stand til at strukturere et samtaleforløb, motivere og hjælpe borgerne til at opstille, fastholde og opnå realistiske beskæftigelsesmål.

Hvad lærer du?

Ud fra en forståelse af borgerens behov, parathed og kompetencer, lærer du hvornår du i samtalen med borgerne skal være instruerende, vejledende, rådgivende eller coachende.

Uddannelsen er baseret på kendte og velafprøvede teorier, hentet fra bl.a. erhvervspsykologien,
Motivating Interview og Empowerment. Dette vil  hjælpe dig til at skabe overblik over såvel den enkelte samtale, som det længere samtaleforløb og give dig et solidt fundament til at træffe metodiske valg, i forhold til dit videre arbejde med coaching af borgeren.

  • Lær hvordan du ’diagnosticerer’ borgerens præcise udviklingsniveau.
  • Lær hvordan du diagnosticerer den rette tilgang til borgeren.
  • Lær hvordan du kan være coachende på 4 forskellige måder – og dermed ’matcher’ borgerens niveau for udvikling.
  • Lær hvornår du skal være vejledende, instruerende, rådgivende eller coachende – og at hos den professionelle beskæftigelsesrettede coach afhænger dette af borgerens udviklingsniveau – ikke af din egen præference!
  • Lær hvordan du skaber bevidsthed og ny indsigt hos borgere, der er uden for arbejdsmarkedet.
  • Få redskaber til den gradvise åbning for nye muligheder.
  • Få via ’Motivating Interview’ og ’empowerment af borgeren’ indblik i, hvordan du hjælper borgere til igen at tage ansvar for deres liv.
  • Få værktøjskassen fyldt op af interview- og samtaleteknikker til den coachende samtale.
  • Bliv klog på dig selv i rollen som coach. Se egne ressourcer og svagheder.
  • Opstil egen handleplan for beskæftigelsesrettet coaching og få feedback og supervision på denne på kursets opfølgningsdag.
  • Lær hvordan du udfaser din relation med klienten og slutter det samlede forløb.

Uddannelsen

Uddannelsen løber over 3 sammenhængende dage med undervisning og case-baserede øvelser, samt 1 opfølgningsdag efter ca. 2-4 uger.

Undervisningen varetages af dygtige og veluddannede undervisere med bredt kendskab og erfaring fra psykologi, coaching og beskæftigelsesområdet.

Efter forløbet vil den enkelte være i stand til at anvende teori, metoder og teknikker i det daglige arbejde.

Undervisningen vil være en blanding af teori, erfaringsudveksling, praktiske cases samt træning i anvendelsen af coachende teknikker. Det er muligt at medbringe og arbejde ud fra egne cases, under forudsætning af, at de anonymiseres ift. varetagelse af tavshedspligt.

Målgruppe

  • Socialrådgivere
  • Jobkonsulenter
  • Virksomhedskonsulenter
  • A-kassemedarbejdere
  • Erhvervs- og uddannelsesvejleder
  • Andre som arbejder med mennesker indenfor beskæftigelsesområdet

Praktisk information og tilmelding

Kurset afholdes i DambyHahns dejlige kursuslokaler på Kongensgade 66-68, 2. sal, 5000 Odense C.
Der vil være gratis adgang til WIFI og print i undervisningslokalet.

Datoer for uddannelsesforløb

4., 5. og 6. december 2017 med opfølgningsdag den 12. januar 2018

Tidspunkter
Afholdes i tidsrummet 9.15 til kl 15.15.

Forplejning
Frokost, kaffe, the, kage, vand og frisk frugt er inkluderet i deltagerbetalingen.

Pris
Kurset består af 4 kursusdage. Pris: kr. 7.500,- (ex. moms). inklusiv forplejning og undervisningsmaterialer. Beløbet betales ved tilmelding.

Ved en samlet tilmelding på 8 eller flere kursister vil der være mulighed for at afholde kurset lokalt i jeres organisation.
Ring og hør nærmere om denne mulighed.

  • Hvis du ønsker at tilmelde dig et af vores kursusforløb, bedes du udfylde nedenstående formular. Når vi har modtaget din tilmelding, fremsender vi en faktura for forløbet til den oplyste virksomhed.
  • - til fakturering
  • - til fakturering
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Uddannelse hos DambyHahn

Dambyhahn udbyder forskellige kursusforløb og uddannelser målrettet personale og privatpersoner, der i det daglige – som oftest i arbejdsregi – støder på udfordringer af psykologisk karakter.  Det være sig i kontakten med patienter, klienter, borgere eller kunder.

Hvis den organisation eller faglighed, som du er tilknyttet, har særlige ønsker og behov, skræddersyr vi gerne et forløb til lige netop denne. Du er altid velkommen til at ringe og komme i kontakt med en af vores psykologer på telefon 6220 7490 eller på mail: kd.nh1508758355ahybm1508758355ad@ki1508758355nilk1508758355.