”Kunsten at leve et liv med smerter”
– et kursus i smertehåndtering.

Målgruppe

– Den primære målgruppe vil være borgere, der er diagnosticerede med kroniske smerteproblematikker.

– Der kan også være tale om personer med smerteproblematikker, der ikke er diagnosticerede.

– Ved ikke diagnosticeret smerteproblematik, vil deltagelse i forløbet bero på en visiterende samtale forud, hvor muligheden for udbytte vil blive vurderet.

– Forløbet henvender sig til borgere der enten er i beskæftigelse, sygemeldte, under uddannelse eller står uden for arbejdsmarkedet af andre årsager end ledighed.

Formål

– Det primære formål er at borgeren gennem forløbet opnår indsigt og redskaber til bedre håndtering af sine kroniske smerter.

Indhold

– Kurset er opdelt i 8 moduler over 8 uger, af to timers varighed.

– Kurset indeholder undervisning i hvad smerter er og hvorfor de er der.

– Vi tager udgangspunkt i den kognitive metode, som handler om hvordan tanker, adfærd og følelser påvirker smerteoplevelsen.

– Der arbejdes generelt ud fra den bio-psyko-sociale tilgang, ift. et samlet syn på den enkelte deltagers livssituation.

– Under kurset introduceres og arbejdes der med håndteringsredskaber som afspændings-, visualiserings- og mindfulness-øvelser.

– Endelig vil der være fokus på, hvordan den nye viden og indsigt kan anvendes fremadrettet i job, praktik eller uddannelse.

– Undervisningen vil foregå som holdundervisning, arbejde i små grupper, individuelle opgaver og der må påregnes hjemmeopgaver.

Målsætningen er at borgeren opnår

– Bedre søvn, færre bekymringer, nedsat smerteoplevelse, samt generelt øget og mere stabilt funktionsniveau.
Herved øges muligheden for at borgeren kan fastholdes mere stabilt i nuværende beskæftigelse, eller bringes nærmere en mulighed for tilknytning til arbejdsmarkedet.

Succesrate

– Det forventes at minimum 95% af deltagerne gennemfører forløbet.

– At min. 85% af de der gennemfører oplever øget funktionsevne eller bedring i livskvalitet.

Undervisere

Noella Dime:
stud.psych., kognitiv adfærdsterapeut

Sara Hollænder:
Fysioterapeut, kognitiv adfærdsterapeut

Ane Vestermark:
Sygeplejerske, kostvejleder, mindfulness-instruktør

Henvisning og kontakt:

– Borgeren henvises af sagsbehandler til forløbet pr. mail til Peter Damby: peter@dambyhahn.dk Tlf: 30783943

– Med angivelse af fødselsdato, navn, telefonnr. og adresse.

– Såfremt der ikke forligger diagnosticerede problematikker bedes dette oplyst ved henvendelsen.

– Ydereligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Peter Damby

Ring mig op

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Praktisk infomation

Kursusted:

– Kurset afholdes i DambyHahns kursuslokaler i Kongensgade 66-68, 2. Sal. 5000 Odense C.
– Der forefindes elevator i bygningen.

Kursusstart:

– Ring og hør nærmere, eller skriv til klinik@dambyhahn.dk

Der er løbende optag, så kontakt os og vær igang inden for en uge.

Pris:

– Samlet pris 6995,- ekskl. moms
– Beløbet indbefatter kursusmaterialer, undervisning og let forplejning i form af kaffe, the, frugt.

Indsats med resultater

Dambyhahns faste team har specialiseret sig inden for udvikling af forløb for kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere samt borgere visiteret til tilkendt fleksjob og som er sygemeldte eller ledige.

Vi har såvel kortere som længerevarende forløb  kendetegnet ved, at vi arbejder tematiseret  med psykologiske og socialfaglige temaer på hold og kombinerer dette med individuelle støttende samtaler, mental og fysisk træning.